text.skipToContent text.skipToNavigation
background-image

Kærlighed og hævn - Del 1 von Holt, Victoria (eBook)

  • Erscheinungsdatum: 01.10.2015
  • Verlag: Saga Egmont
eBook (ePUB)
8,99 €
inkl. gesetzl. MwSt.
Sofort per Download lieferbar

Online verfügbar

Kærlighed og hævn - Del 1

Lykkejægeren Thomas Tamsin har alle dage jaget regnbuer, og da han dør i jagten på den største regnbue af dem alle, guldminerne i Australien, efterlader han sin moderløse datter varetægten hos sin arbejdsgiver, Charles Herrick. Charles søn, Stirling, eskorterer Nora tilbage til Australien. Rejsen går forbi en landejendom kaldet Whiteladies, og Stirling synes at have en besynderlig besættelse af huset og dets beboere, en besættelse der skræmmer Nora. Endnu mere skræmmende bliver det, da Nora ankommer til Australien og finder ud af at familien Herricks' hjem er en nøjagtig kopi af Whiteladies. Landstedet ejes af den stærke og mystiske Charles, kendt som Lynx på grund af sin dominerende personlighed og sin sensuelle magnetisme. Nora, der indtil da har troet, at hun var forelsket i Stirling, forvirres over sine følelser for Lynx. Efterhånden som Herrick-familiens formue vokser, fører det Nora og Stirling endnu tættere på Charles' besættelse: At få hævn over de mennesker, der sendte ham i eksil i Australien. Dette er Kærlighed og Hævns del 1 af 2. Victoria Holt (1906-1993), pseudonym for Eleanor Alice Burford Hibbert, var en af verdens mest elskede og mest produktive forfattere i sin levetid. Hun begyndte allerede at skrive som 17-årig, og en række af hendes tidlige noveller blev trykt i London-aviserne. Det var dog romaner i den historiske genre, der gav det internationale gennembrud, og i dag er hendes romaner solgt i over 50 millioner eksemplarer verden over.

Produktinformationen

    Format: ePUB
    Kopierschutz: none
    Seitenzahl: 240
    Erscheinungsdatum: 01.10.2015
    Sprache: Dänisch
    ISBN: 9788711483046
    Verlag: Saga Egmont
    Größe: 1175 kBytes
Weiterlesen weniger lesen

Kærlighed og hævn - Del 1

1

Da jeg stod på dækket af Canon Star , og passagerskibet gled ud fra kajen, havde jeg svært ved at forestille mig, at jeg virkelig forlod England for at rejse til et fjernt land, hvor min tilværelse ville komme til at forme sig helt anderledes. Der blæste en stærk brise, og min skotskternede kappe åbnede sig bestandig, mens min stråhat blev holdt på plads af et stort gråt chiffontørklæde. Jeg var sytten år og skulle rejse om på den anden side af kloden ledsaget af en mand, hvis eksistens jeg intet havde anet om blot en måned tidligere.

På kajen viftede folk med lommetørklæder, og mange viskede i det skjulte tårer bort fra øjnene, mens de smilte tappert. Der var ingen, som vinkede farvel til mig.

En midaldrende mand med kindskæg rykkede langsomt nærmere, indtil han stod lige ved siden af mig.

"Skal De besøge venner i det fremmede?" spurgte han og kiggede indgående på mig.

"Nej," svarede jeg og stirrede lige frem for mig.

Han sendte mig et indsmigrende smil. "Rejser De alene?"

En velkendt stemme bag os sagde med en svag australsk accent: "Min myndling rejser sammen med mig." Det var Stirling, og der var et spottende udtryk i hans grønne øjne, da han henvendte sig til manden.

Manden fjernede sig skyndsomt, og Stirling stillede sig ved min side, og lænede sig op ad rælingen. Han forholdt sig tavs, men blot hans tilstedeværelse indgav mig en behagelig følelse af sikkerhed. Nu forstod jeg, at jeg endelig var sluppet væk fra den miserable tilværelse, jeg havde ført, lige siden jeg havde mistet det menneske, jeg havde elsket højest på Jorden. Jeg var sammen med Stirling, der omtalte mig som sin myndling. Det var ikke helt korrekt; men jeg kunne lide det.

Det var i dette øjeblik, at jeg første gang følte, at Stirling og jeg var bestemt for hinanden.

Som barn havde jeg ofte tænkt på min fødsel og det, der var gået forud for den. Men jeg havde svært ved at forestille mig mine forældre sammen, eftersom jeg ikke huskede min mor. Og sandt at sige havde jeg aldrig savnet hende, for at have en far som Thomas Tamasin opvejede alt andet.

Jeg havde kun været et år gammel, da min mor forlod os. Men hvad der egentlig var sket, fandt jeg først ud af langt senere.

Min far og jeg havde det herligt sammen, og jeg savnede ikke nogen mor. Ja, jeg tvivler på, at jeg ville have fået en så lykkelig barndom, hvis min far havde giftet sig igen.

Vi havde en lang række husholdersker, fordi vi flyttede konstant, og det var en af disse husholdersker, der nævnte, hvordan min mor havde forladt os. Jeg var seks år, og på den tid boede vi i det nordlige London. Husholdersken havde besøg af en ven, og jeg hørte dem tale sammen, mens jeg sad ved det åbne køkkenvindue og kiggede på myrerne, der målbevidst marcherede frem og tilbage på brudfliserne.

"Stakkels lille pigebarn," sagde husholdersken. "Hun savner en mor."

"Og han? Savner han ikke en kone?"

"Åh, han har ikke tid til at tænke på den slags!" Der fulgte en latter.

Så spurgte vennen: "Hun forlod ham, gjorde hun ikke?"

"Det har jeg ladet mig fortælle. Hun skulle have været en meget livlig dame. Hun var vist noget ved teatret."

"Åh, hun var skuespillerinde!"

"Noget i den retning. Men jeg har ikke meget tilovers for en kvinde, der uden videre forlader sit barn. Nora var knap fyldt et år."

Forladt! tænkte jeg forbløffet. Jeg var blevet forladt af min mor.

"Hvorfor forlod mor os?" spurgte jeg min far, da han kom hjem.

"Det gjorde hun bare," svarede han undvigende. "Det skal du ikke spekulere på, Nora."

"Men det var ikke pænt gjort, vel?"

Det indrømmede han, at det ikke var.

"Man forlader ikke nogen, man kan lide," fremturede jeg.

Selv om jeg kun var seks år, forstod jeg, at min far ikke ønskede at drøfte dette emne, og jeg tav. Det sidste, jeg ønskede, var at gøre ham ked af det. Og hvad betød det egentlig, a

Weiterlesen weniger lesen

Kundenbewertungen